Du har altid fortalt mig hvad du havde brug for
Men jeg har aldrig lyttet
Har aldrig lært at lytte, eller lært hvad jeg skulle lytte til
Nu har du gjort nogle ting “kronisk”
som du lader mig føle hver dag
Fordi du har lært, at jeg ikke lytter til dig,
du har mistet tilliden til mig,
fordi jeg har tortureret dig
Du har lidt i stilhed, uden jeg vidste det
Jeg har prøvet på at overhøre dig i alle disse år
Ignoreret dig og gemt dig væk
Jeg har ikke ville høre hvad du ville sige
Ikke lyttet
Fordi, det du havde brug for,
var svært at gi’ dig,
så jeg “tilpassede” og “indordnede” mig
Jeg gjorde modsat
Jeg bød dig alt det du ikke ønskede,
gav dig alt det du ikke havde brug for
Jeg gjorde det hele dobbelt så meget,
sikkert kun for at vise dig, at jeg kunne
Kunne det samme som “de andre”
Jeg kunne ja, men kun for en kortere periode
Et kvart liv
Men jeg snød mig selv
For jeg er ikke som alle “de andre”
Det ved jeg
nu
Jeg skal først til at lære dig at kende nu
Møde dig der hvor jeg slap dig sidst,
for mange år siden
Men nu mærker jeg dig,
fornemmer dig, meget intenst
Lige så intenst som alt det andet omkring mig
Både det ydre og indre
Jeg lytter nu til dig, selvom det er hårdt,
men jeg har ikke noget alternativ
Jeg ved du aldrig vil forsvinde,
og nu lover jeg dig for, at jeg aldrig mere vil prøve,
at få dig væk,
at skjule dig,
men giv mig tid,
til at acceptere det,
og til at lære dig ordentligt at kende
Jeg vil ikke undskylde for dig,
for du er en del af mig
En del, som for rigtig mange
er svært at forstå
Hvilket jeg forstår, da det også er svært for mig selv
Men jeg vil lære at acceptere dig,
lytte til dig og handle derpå
Uden dig, ville jeg ikke være mig
Du gir’ mig så meget,
jeg skal bare lige lære at forstå
hvordan du fungerer og agerer
Jeg lover dig, at lytte til dig, hurtigst muligt,
du gir’ signal
Jeg vil gerne være din ven,
jeg vender dig ikke ryggen igen
Stol på mig, jeg prøver
….At bli’ din ven, mit spædbarne selv