…..

Du har altid fortalt mig hvad du havde brug for

Men jeg har aldrig lyttet

Har aldrig lært at lytte, eller lært hvad jeg skulle lytte til

Nu har du gjort nogle ting “kronisk”

som du lader mig føle hver dag

Fordi du har lært, at jeg ikke lytter til dig,

du har mistet tilliden til mig,

fordi jeg har tortureret dig

Du har lidt i stilhed, uden jeg vidste det

Jeg har prøvet på at overhøre dig i alle disse år

Ignoreret dig og gemt dig væk

Jeg har ikke ville høre hvad du ville sige

Ikke lyttet

Fordi, det du havde brug for,

var svært at gi’ dig,

så jeg “tilpassede” og “indordnede” mig

Jeg gjorde modsat

Jeg bød dig alt det du ikke ønskede,

gav dig alt det du ikke havde brug for

Jeg gjorde det hele dobbelt så meget,

sikkert kun for at vise dig, at jeg kunne

Kunne det samme som “de andre”

Jeg kunne ja, men kun for en kortere periode

Et kvart liv

Men jeg snød mig selv

For jeg er ikke som alle “de andre”

Det ved jeg

nu

Jeg skal først til at lære dig at kende nu

Møde dig der hvor jeg slap dig sidst,

for mange år siden

Men nu mærker jeg dig,

fornemmer dig, meget intenst

Lige så intenst som alt det andet omkring mig

Både det ydre og indre

Jeg lytter nu til dig, selvom det er hårdt,

men jeg har ikke noget alternativ

Jeg ved du aldrig vil forsvinde,

og nu lover jeg dig for, at jeg aldrig mere vil prøve,

at få dig væk,

at skjule dig,

men giv mig tid,

til at acceptere det,

og til at lære dig ordentligt at kende

Jeg vil ikke undskylde for dig,

for du er en del af mig

En del, som for rigtig mange

er svært at forstå

Hvilket jeg forstår, da det også er svært for mig selv

Men jeg vil lære at acceptere dig,

lytte til dig og handle derpå

Uden dig, ville jeg ikke være mig

Du gir’ mig så meget,

jeg skal bare lige lære at forstå

hvordan du fungerer og agerer

Jeg lover dig, at lytte til dig, hurtigst muligt,

du gir’ signal

Jeg vil gerne være din ven,

jeg vender dig ikke ryggen igen

Stol på mig, jeg prøver

….At bli’ din ven, mit spædbarne selv