Tilgivelse

Vi kender til det alle sammen.. I større eller mindre grad.. “At en anden har påført dig noget smerte”.. At du har følt dig såret, svigtet, følt dig dårligt behandlet. Har været vred, sur, ked af det, skuffet, ja måske endda bitter og hævnrig. Men det hele dækker over det, at du har en smerte indeni, fordi et andet menneske, har gjort eller sagt noget, eller som måske nettop ikke er gjort eller sagt, som har givet dig en masse ubehagelige og svære følelser indeni. Det kan være alt fra de helt bitte små ting, så som at bagtale, til at ha oplevet store svigt og mistrivsel af forældre. Det kan være små eller store ting. Men en følelse er en følelse. Og den følelse er svær at dele op som en lille eller stor følelse. For når den mærkes, så føles det virkeligt og intenst. Nemlig at sidde med en følelse af, at det det andet menneske har gjort eller sagt, i en enkelt situation eller over en laaaaang periode, og som giver en en følelse af, ikke at blive behandlet ordentligt, i overensstemmelse med, hvad man har brug og behov for.

Jeg er overbevist om, at vi alle har flere episoder med mennesker, som har efterladt en følelse indeni. Som har været svær at håndtere og som stadig kan være svær at håndtere, fordi du stadig sidder med nogle af følelserne tilbage i dig. Jeg gør det selv. Og det er derfor jeg har tænkt på ordet tilgivelse. Hvad betyder ordet tilgivelse for jer?? Mange bruger det i flæng, at man bare skal tilgive, en der har forvoldt en smerte og ked af det hed. Jeg er på sin vis enig. Men ikke enig i, at man bare skal tilgive, for at “komme videre og glemme”. For jeg tror faktisk det er de færeste som reelt KAN tilgive, helt oprigtigt. Og det kommer jo selvfølgelig også an på, hvad tilgivelse betyder for en selv. Men jeg har personligt fundet frem til, at der er flere, jeg bliver nødt til at tilgive. For min egen skyld. Men jeg tror, at for at kunne tilgive et andet menneske, skal man se helt bort, for de smertefulde følelser personen har forvoldt en. Se bort fra en selv, og kun fokusere på, det´andet menneske, og se bag om personens handling eller mangel på samme. Se bagom hvorfor dette menneske har behandlet en sådan. At der altid er en årsag. At der altid ligger en eller flere årsager bag, at en person gør som man gør, eller ikke gør. Hvis man ka se eller få øje på årsagen/grunden til personen er som han/hun er, så er det der’ tilgivelsen skal ligge. Fordi man på en eller anden måde, kan se bort fra ens egne følelser, og “forstå” den andens handlinger. Den anden persons måde at reagere, agere og være på. Tilgivelse, er, at kunne tilgive, fordi, at man kan se igennem og bagom mennesket, og forstå “hvorfor”. Tilgivelse er IKKE det samme, som at acceptere og respektere handlingen. Jeg tror at det er ekstremt vigtigt, at man kan skelne mellem disse to ting. Et lille eksempel kommer her (er opdigtigt) : Ens veninde bliver ved med at snakke nedværdigende til en og kredisere ens tøj, hår og krop. Hele tiden skal rakke ned og trampe på en. Først vil man sikkert blive vildt ked af det eller sur. Men hvis man finder ud af årsagen til hendes måde at være “veninde” på, ville man måske finde ud af at hendes forældre altid selv rakker hende ned og at hun altid får at vide, at hun ikke er god og pæn nok. Derfor, har hun dette behov for, at trække andre ned, så hun selv, kortvarrigt, får en følelse af, at være “bedre”. Her kan man vælge at tilgive hende, fordi man forstår hendes baggrund. Men derfor er det ikke sikkert man kan acceptere, den måde hun behandler en på, eller har behandlet en på. Derfor må man ta et valg. At tilgive, men vælge at vinke farvel til denne veninde, fordi man simpelthen ikke vil byde sig selv det. At tilgive, inden man siger farvel, er vigtigt, tror jeg. For alle de følelser der har været i forbindelse med det, har sat sig. Har hobet sig op. Og hvis man ikke får tilgivet, vil disse følelser, være sammen med dig, hver eneste dag. Nogle gange skænker du dem ikke en tanke, men pludselig kan det dukke op og du tænker: “aaarh, hun gjorde mig fandme også ked af det, og hun fortjener bare heller ikke mit venskab osv”. Og det er til sin vis, også helt okay at ha det sådan. For det er handlingen der har såret dig, og ikke selve mennesket. For hvis man formår, at tilgive mennesket, vil man ikke være tynget af de samme invaliderende følelser, som hvis man kun fokuserer på, at ja, det gjorde ondt, men jeg ved hvorfor hun har handlet som hun har gjort. En forståelse for det, og derved en tilgivelse. Men dermed ikke sagt, at det var en okay handling. Og dermed ikke sagt, at man accepterer at blive behandlet sådan. Og dermed ikke sagt, at man ikke skal sidde med en følelse af at være såret og svigtet. For de følelser kan man ikke fjerne. Men ved at tilgive, kan man helt sikkert, fjerne noget af vreden, bitterheden og “offer” rollen. 

Jeg er selv igang med at tilgive en som har såret mig dybt i en længere periode. Helt ind til marv og ben. For et par år siden, var jeg ekstremt sur og ked af det, og det fyldte helt vildt indeni mig. Men igennem min sygemelding, har jeg sat fokus på HVORFOR vedkommende er og har ageret sådan, og jeg har fået en forståelse for det. Jeg ved hvorfor. Og på den både fylder det knap så meget. Jeg er ved at tilgive. Ved at give slip, på den smerte personen har forvoldt. Men kun fordi, jeg kan se bagom handlingerne eller mangel på samme. Personen er (næsten) tilgivet. Men derfor synes jeg bestemt ikke det er okay, den måde personen har behandlet mig på. Derfor kræver det også nogle gange, hvis personen stadig er i live, at man skal træffe nogle nye valg, i forhold til den relation man har med personen.

Men kort sagt:  Det det hele handler om, er, at det i virkeligheden siger meget mere om personen selv og personens indre, end det gør om en selv. Og når jeg fokuserer på det, gør det det hele nemmere.

Og en tilgivelse kræver hårdt arbejde. Men det letter en’, når man formår det. Hvem trænger du til at tilgive? At tilgive, så du kan give slip på nogle af de tunge følelser, som du bærer på hver eneste dag. Og husk, tilgivelse er ikke lig med accept af den måde du er blevet såret og svigtet på. Det er to vidt forkskellige ting, efter min mening.

2 tanker om “Tilgivelse

  1. Pingback: Har du prøvet at tilgive sådan helt oprigtigt? | pernillenb

  2. Godt Nytår til dig

    Jeg vil også tilgive – ikke acceptere, men tilgive
    Jeg vil være fri for følelsen af vrede & had -den fylder & tage alt min energi & overskud
    Tilgivelse – Dette er målet for 2015 & dine indlæg er stor inspiration
    & jeg syntes det er flot at du har tilgivet & kan forestille mig at det må være en lettelse….

Skriv en kommentar