FERIE.. Og FRI… Men hvordan fri?

Indtil for 3 1/2 år siden, har jeg i alle mine år som mor fyldt mange af vores hverdage, weekender og ferier med aktiviteter: ud af huset, besøge familie eller have gæster på visit. I stort set alle ferier og fridage er vi røget afsted til Tivoli, strøgtur, Legoland, sommerhusture, rejse udenlands, Lalandia, svømmehal, biograf, zoo, museer, osv. Kalenderen var derud over næsten altid booket op tre måneder forud. Presset ind i en kalender. Næsten aldrig “tid nok”

“For man skal jo opleve noget”, var min tanke.
Men for tre år siden ændrede den tanke sig.

Jeg begyndte at reflektere over de oplevelser og ture, som jeg var på med mine egne forældre og søskende. At vi også var på mange (dejlige) sommerhusture, strøgture i Kbh, badeland og forlystelsesparker og meget andet.
Men der slog det mig pludselig, at alle disse aktiviteter og arrangementer ikke var dem, der stod mig allermest kær. Det var ikke alle disse ture, udflugter eller sammenkomster, der skabte mest erindringsvarme om hjertet. De var der i erindringen, ja. Men noget andet stod tydeligere for mig. Faktisk. Noget der ikke kostede penge.
For pludselig fandt jeg ud af, at der var andre og større sommerglæder, som fyldte mig med varme og kærlighed. Det var billederne jeg fik inde på nethinden af min far og os børn, stå i haven og plante grønsager. Det at min far lavede et lille hul i jorden, og jeg kunne putte en ært deri, og følge ærten vokse sig stor og vild. Og når min far løsnede jorden, og jeg med mine fingre kunne lede efter de små spæde kartofler. Det var når min mor lå topløs i haven en hel dag, mens vi andre bare kunne tulle rundt med vandplaskeri. Når rugbrødsmaderne blev spist på skovtur i haven. Eller der blev sovet i telt på den grønne plet.
Øjeblikke som disse, har seriøst haft langt større værdi for mig, end jeg før havde været bevidst om. De små enkle og simple ting, var det der havde størst nærvær. Liv. Varme.

Ofte tror jeg, at mange forældre i dag, tænker, at man skal give sine børn en masse oplevelser. Man skal noget. Opleve noget. Ud-af-huset. De skal ikke kede sig. For meget. For “nu skal vi rigtig foretage os noget sammen, når vi har fri”.
Men jeg har den overbevisning, at det ikke nødvendigvis er bonbonland, som de husker tilbage på, men i stedet på den dag i haven med dig i øjenhøjde. Og tiden omkring sig.
Ofte skal der ikke mere til. Faktisk er det ofte nok. Bare dig. Og tiden.

Og derfor var det også året for 3 1/2 år siden, hvor vi gik vores sommerferie i møde med et skilt på vores hoveddør med skriften “ønsker ikke gæster”.
Vi havde INGEN aftaler. Ingen. En kalender der var tom af ord og bogstaver, men en kalender der var fyldt med frihed og nærhed. Tid til bare at være. Fri. Bare at være i tiden uden at skulle forholde sig til den. For vi SKULLE intet.
Men vi kunne. Og der er faktisk stor forskel.

Vi har ALLE den tid vi reelt har brug for. Tid nok. Det handler nærmere om, hvad man vælger at tage sig TID TIl…

God sommerferie.

Kærligst, Pernille

https://www.facebook.com/Massagenordfyn/?ref=bookmarks

Behandling af stressramte?

Jeg blev i går kontaktet af en sød journalist fra BT, som gerne ville have mig til at medvirke i en artikel. Det sagde jeg JA til, da jeg hørte, hvad det drejede sig om..To psykiatere har nemlig skrevet en bog omkring stress. At de mener at stressramte IKKE skal sygemeldes, men blive og fastholdes på arbejdsmarkedet. 

Så BT ønskede mit syn på det. Både pga min egen personlige erfaring og fordi jeg rådgiver ud fra en helt anden synsvinkel. I min optik har den overbelastede hjerne og nervesystem BRUG for at trække stikket. En synsvinkel jeg i den grad holder fast i. 

Jeg er enig i overskriften. At man behandler stressramte forkert. Jeg er blot helt ovre i den anden boldgade. 

For jeg mener nemlig, at der på nuværende tidspunkt slet ikke er tiden til at komme sig. Ej heller den optimale RO fra det kommunale regi. Folk kommer for hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Jeg får næsten lyst til at kalde dem psykopater, de to psykiatere. Men jeg gør det ikke. For det må man jo ikke 😁

Men uenig i dette emne, kan man vidst roligt sige, vi er. Ærgerligt jeg ikke fik mere plads til lidt dybere taletid. Men lidt har også ret.

Denne bog er en katastrofe, hvis den kommer ud til sagsbehandler, kommuner osv.

Gisp. 

   

Stress råd

TRÆK STIKKET- når du er sygemeldt med stress.Jeg får indimellem mennesker ind til samtale, som er sygemeldt med stress, på anden eller 3 måned, som fortæller om diverse “råd” fra de praktiserende læger og andre behandlere. Jeg krummer tær, når jeg hører.

“Du skal løbe nogle lange ture. Du skal træne i fitness center helst tre gange ugentligt. Lav gerne aftaler med veninderne på cafeture. Du skal helst undlade at sove om dagen, også selvom man er træt. Du skal holde dig sig igang. Du skal helst ikke være sygemeldt for længe, for det kan du få det dårligere af. Det er meget vigtigt, at holder en konstant kontakt med din arbejdsgiver.”
Men for f…. da… JA, mange får det “dårligere” efter noget tid i deres stress sygemelding. Men sådan er processen. For når kroppen bliver stille, kan den bedre høres. Og ja, så kan man pludselig opdage “nye” symptomer eller reaktioner. Men blot fordi man simpelthen ikke har været i kontakt med et før, grundet alarmberedskabet. Så i virkeligheden er det blot et skridt videre i den rigtige retning. At føle man måske får det værre.
HER KOMMER ET UDPLUK AF MINE RÅD TIL DIN STRESSSYGEMELDING
Alle disse ovenstående råd og regler har dog bare ingen effekt på stressreaktionen i en stærkt overbelastet krop. Faktisk tværtimod.

Mange kan derfor i deres sygemeldingen føle, at de skal leve op til yderligere flere regler og ordene “skal” og “bør” fylder ligeledes en stor del af tanker og adfærd. Derfor er det dette der kommer til at fylde, i stedet for den blidhed, nænsomhed og heling der reelt skal til ved et stress kollaps, og som er nødvendig for restitution. For ellers bliver stressen snarere vedligeholdt end helet, i kampen for at overholde alle disse regler.

For kuren mod stress er ro. En overbelastet hjerne skal have RO. Ro, ro og mere ro. Og et stor portion tålmodighed og accept. Og et strejf af håb. Så man kan tro. Tro på at man nok skal få det bedre.

Her får du et par af mine anbefalinger, der vil få en stresssygemelding til at have den effekt, som den skal have:

1. Giv dig selv lov til at være sygemeldt. Accepter, at du har det, som du har det lige nu, og at det er OKAY. Du har på en måde en kraftig hjernerystelse, og du kan ikke rende rundt og lave alt muligt, når hjernen er massivt påvirket.

2. Lås din kalender inde i et skab. Fjern den fra din mentale bevidsthed. Det er ikke nu, du skal gå i gang med noget som helst, eller færdiggøre noget. Du skal bare “være”. Der er ikke noget du skal, skal. Undlad at lave aftaler med andre. Helst kun med dig selv.

3. Gå offline. Hold gerne pause fra facebook, mails og andre online nyheder. Hjernen har ikke godt af at skulle forholde sig til de massive indtryk og sansestimuli.

4. Se serier. Ikke lange film med action eller gys. Se bonderøven. Natur programmer eller “gamle film”. Noget med et lavt tempo.

6. Ingen træning. Ingen høj puls. For med adrenalinet pumpes der ydereligere kortisol (stresshormonet) rundt via blodet.

7. Gå ture, når du kan mærke en lille lyst og overskud til det. Stille og rolige slentreture i naturen. Ikke i trafik og storby. I naturen skal hjernen nemlig ikke bruge de samme ressourcer, og derfor kan det føles mere befriende.

8. Lav lette blide ting, som optager bevidstheden, og ligesom “nulstiller” hjernen. Mediativt. Det kan være meditation/mindfulness. Gerne dagligt. Hvis du kan lide at lave mad – så gør det langsomt. Kryds og tværs kan også virke beroligende for nogen. Male i malebog. Tage i svømmehallen. Sidde i sauna. Nus rundt i haven. Se ind i brændeovnen. Kigge på fugle. Det skal virke afstressende og beroligende på dig, og så det er det faktisk ligegyldigt, hvad du laver, bare det er rart, og ikke er en pligt.

9. Sov så meget du kan, når du kan. Også gerne middagslure eller hele dagen, hvis du mærker kroppen er træt. SOV for guds skyld. Det er der den livsvigtige restitution sker. Efter de første par dage/uger, oplever mange ofte, at spændingen slipper, og så kan trætheden virkelig overtage kroppen, og derfor bare sove og sove. Så lad den gøre det. Sov når du kan, uanset hvilken tid på døgnet.

10. Sig nej til sociale arrangementer i denne periode. Eller begæns det massivt. At skulle forholde sig til andre mennesker, kræver meget. Begræns yderligere al samvær. Undlad lange besøg hos eller af andre. Bliv hjemme og følg ovenstående anbefalinger. Du ville heller ikke tage til en koncert eller sidde på restaurant med hele den pukkelryggede familie i 6 lange stive timer, hvis du havde en kraftig hjernerystelse, vel?

Det er din hjerne der er overbelastet. Nu skal den have en pause. Giv den al den beroligelse du kan. Og omvendt, undlad al stimuli og ydre påvirkninger, som du overhovedet kan. TRÆK STIKKET.

https://www.facebook.com/Massagenordfyn/?ref=bookmarks

Og mit aller bedste råd. KØB DIG ET PAR ØREPROPPER. Det giver hjernen et sansemæssigt pusterum, hvis du er i en situation, feks. i en forsamling eller er sammen med dine kærlige, men tiltider larmende børn, hvor du ikke lige har mulighed for at trække dig. PRØV. Personligt, er de for mig selv, en fast følgesvend, stadigvæk.
Kærligst, Pernille

 

 

Hvor meget må man fylde

“Pernille, du rækker aldrig hånden op i timen. Du siger ikke nok i skolen”.
“Pernille, du skal ikke være så genert”. Og hold nu op med at bide negle”.

“Pernille, hvorfor skal du altid bestemme? Du skal altid styre det hele”.

“Pernille, du kan så godt lide at have kontrollen.. ”

“Pernille, hvorfor er du pludselig så doven?”

“Hvorfor er du altid så glad…? Så stærk…”

“Pernille, hvorfor er du så stille…? Så sårbar.”

“Pernille, du er så tynd… Nu er du vel ikke syg”

“Pernille, du har godt nok lagt dig ud.”
De fleste mennesker, som vi møder i vores liv, har ofte en holdning til en. Oftes vil nogle mene, at man enten fylder for meget eller fylder for lidt. 

Men DU kan lære at acceptere dig selv, med den fylde, du nu fylder livet ud med. Lige nu. Og at det er helt okay, så længe du er dig, med alt hvad dette måtte indebære, og står ved det. Fordi det er sådan det skal være. Lige der. I det øjeblik.

Og det er helt okay!