Statistikkerne siger, at mellem 70 % og 85 %, globalt, mistrives eller slet ikke kan lide deres job.
Det må betyde, at de fleste arbejdende mennesker, bruger de fleste af deres levende timer, på et arbejde som de ikke er virkelig virkelig glade for?
Og måske endda sammen med mennesker, som de ikke har den naturlige “connections” med eller måske slet ikke bryder sig om eller selv har valgt at tilbringe tid sammen med? Måske endda for en chef som de slet ikke respekterer eller synes om.
Og alligevel er det næsten bare normen eller “normalt”, fordi, “sådan har de fleste det vel, right?…”
Men hvordan kan det egentlig være?
Simpelt. I mine øjne.
Fordi de fleste af os vokser op i troen på, at vi ikke har den fulde kontrol over eget liv… og at vi i en meget tidlig alder (hele skolegangen) lærer, at et liv levet på egne præmisser, kun er et koncept for “drømmere”…
For der er nogle “regler” der skal følges. Normer der skal efterleves.
Retningslinjer der ikke skal bøjes.
Kasser, man bliver påduttet i.
Kurver, grafer, test, hvor man skal ligge indenfor “normaliteten”. Over middel. Men ikke stritte for meget, til hverken den ene eller anden ende.
Alle de “gode råd” fra autoriteter, fagpersoner og “eksperter”. Om at “gøre dit eller dat” eller for guds skyld slet ikke gøre.
….. at man til sidst glemmer, at man er eksperten i sit EGET liv….. fordi al den støj omkring een, kan larme så meget, at man slet ikke kan høre sig selv.
Sin egen stemme.
Ens egen sandhed.
Ikke andres.
Men sin egen.
Det sker i en meget tidlig alder….
At man glemmer sin egen “tro”, fordi det ser ud til, at alle andre kender vejen… fordi at der allerede er den her foreskrevne opskrift på hvordan livet “bør” leves, og hvordan tingene “bør” blive gjort på.
Rigtig mange mennesker, igennem hele skolegangen, fortæller en, HVAD man skal lave og gøre. HVORDAN man skal gøre det. HVORHENNE og HVORNÅR det skal gøres. Og evt med HVEM man skal gøre det med. Og indimellem et HVORFOR.
Og kan man ikke li’ det, synes om det, eller ej gir mening, jaaaa, så det bare ærgerligt FORDI SÅDAN ER DET BARE.
…. og så vokser vi videre op i den tro, at “sådan er det bare”… indordner og tilpasser sig.
Man får sig et job, og ender i den samme cyklus i sit voksne liv.
For “sådan er det jo bare..”
Og man bliver der. Selvom man måske slet ikke synes helhjertet om det.
Man får igen at vide HVAD man skal lave og gøre. HVORHENNE, HVORDAN, HVORNÅR, og et måske HVORFOR.
Også selvom det ikk helt gir mening…
Men det er vare ærgerligt, fordi “sådan er det bare”.
Man har ikke selv kontrollen. Man kan ikke selv træffe et valg. Ikke selv bestemme.
Det mest naturlige, er pludselige blevet en svær bedrift.
For igennem årene har vi lært at være et sted, som vi egentligt ikke elsker, men alligevel føler os trygge ved.
Fordi det kendte er trygt. Det er “sikkert”. Tiltrods for at man ikke elsker det.
Mange brokker sig over chefen, kollegaerne, arbejdstiderne, chefen, vagtplanen, den manglende “fritid” og frihed, lønnen osv.
Samtidig med at mange kan ligge skylden over på andre, som vælger at leve anderledes. Træffer andre valg. End det man (ikke) selv formår.
Men hey, det er også meget lettere at pege fingre ad andre, der gør “dit og dat”, end at tage sit eget ansvar. For eget liv.
For….. “det jo bare sådan det er”….
“It’s just how it is, right…?”
HELL NO.!!!
Livet er alt for kort og dyrebart, til at leve time efter time, dag efter dag, år efter år, efter andres regler, baseret på andres overbevisninger.
Det er EEN af årsagerne til, at jeg hjemmeskoler mine børn lige nu.
FOR VI HAR ALLE ET VALG. MANGE VALGMULLIGHEDER.
Ens lyst ER vigtig. Egen stemme. Drømme. Gnist. Grænser. Tro.
Og jeg vil netop gi’ dem den tro på, at INGEN på denne jord kan forhindre dem i at leve det liv, DE ønsker. Helhjertet.
Og hvis jeg øsnker det for dem, må jeg selvfølgelig være den der går forrest.
Vi skal ikke nøjes. Ikke følge efter de andre.
Men selv træffe egne beslutninger, FORDI VI KAN.
Be that change ❤️
Du kan følge alle mine tanker og reflektioner omkring processen på min side på facebook https://www.facebook.com/hjemmeundervisningfyn/