Har DU taget en beslutning?

Når een dør lukkes, åbnes een ny.

Jeg sidder her i sofaen på terrassen og spejder ud over markerne, med et glas hvidvin i hånden, og nyder den sidste sol, som varmer så inderligt skønt.
.

20140517-194312.jpg

De sidste par uger har jeg gået og tænkt på noget. Det der med at tage en beslutning. Et bevidst valg. Jeg tror, at rigtig mange af os gør noget halvt, feks i jobbet eller er i relationer, som halve mennesker. Jeg har selv været een, der gjorde noget halvt, uden at tage stilling. Tage et valg. Jeg kan både nikke genkendende til det i arbejdslivet samt i relationer. Noget der helt sikkert har medvirket til min sygemelding.
En negativ følelse dukker pludselig op, af at du tænker på noget. Noget som ikke af afsluttet eller sluppet. Det kan være tristhed, tomhed, irritation, afmagt, håbløshed, savn eller hvad det nu kan være.

For at forklare mig lidt kommer to eksempler her fra mit liv:
Før arbejdede jeg som SSA i hjemmeplejen i kommunen på deltid, samtidig med at jeg som bi-beskæftigelse drev klinik herhjemme som massør. Det var egentlig det jeg ville, være selvstændig, men pga. at vi jo “skulle have en fast løn på kontoen” som min mand så pænt sagde, bibeholdt jeg det faste arbejde, velvidende om at det ikke var det jeg så som min fremtid. Jeg tog ikke en reel bevidst beslutning. Jeg var bare i noget. I begge dele. Selvom jeg ikke stortrives, og egentligt havde masser af drømme som jeg drømte, men ikke udlevede, fordi jeg ikke havde sagt farvel til det andet.

Ligeledes er det med relationer. En person i mit liv har jeg altid ønsket i mit liv. Men har fornemmet at vedkommende har haft nogle negative følelser omkring mig. Noget jeg selvfølgelig har spurgt ind til, da jeg er det her menneske som rigtig gerne vil snakke om tingene og om følelser. Også de svære. Fordi jeg fornemmer lyn hurtigt hvis folk har en “facade” eller skjuler noget, og det kan jeg simpelthen ikke undertrykke og “bare være i” uden at ligge tingene på bordet. Men når et andet menneske enten ikke vil eller ikke kan udtrykke sig og i stedet lukker af, opstår der en afstand. En afstand som gør ondt. Fordi sådan som relationen er, ønsker ingen. Begge kan have forskellige ønsker, tanker og følelser. Men ønsker den ene part ikke at kommunikere, og ytrer sig om de “sværer” eller “farlige” følelser, vil denne smerte inde i begge parter gøre ondt. Måske ubevidst for den ene. Men for mig var det bevidst. Det fyldte inde i mig.
Men i flere år har jeg ville arbejde på dette forhold. Har prøvet og prøvet, men hver gang mødt modstand. For når ord ikke bliver sagt, skabes der bare en afstand. På sigt. En smerte knude med tonsvis af følelser. Men kun fordi JEG ikke selv havde taget stilling.
For når man står imellem to poler. Det ene er fakta, som realiteterne og tingene er. Det andet er et ønske om hvordan det “kunne” eller “burde” se ud. En forestilling. Et håb. Et ønske. Ligesom med jobbet.
Jeg tror, at mange kan genkende dette. At man kan opleve smerte, sorg og savn over en anden person. En relation. Men i virkeligheden er det blot en illusion. En forestilling om hvad man kunne have haft sammen. Men det er akkurat det samme som med jobbet. Får man ikke valgt side, og truffet en beslutning og taget stilling og handlet, helt inde i hjertet, vil man fortsætte med disse svære følelser, som dræner og stresser. Fordi man stadig ønsker. Fordi man stadig håber. Fordi man stadig har en forestilling. En forventning. Men til noget man ikke selv er herre over. For man kan ikke ændre på andre mennesker. Og det skal man heller ikke. Man kan kun tage vare på sig selv. Smerten og sorgen bor der når vi er “midt i mellem”. I stedet må vi vælge : Vil jeg være i det der er nu, eller vil jeg ikke? Den rigtige beslutning giver ro indeni maven. Det er ikke let, for man skal igennem mange følelser. Accept og tilgivelse. For at være fri.
Det samme er det med jobbet. Der skal man også bestemme sig for om det er OKAY at have det arbejdsliv som man har, eller om man skal ændre retning. Hvis man konstant går og drømmer og higer efter noget andet, vil der konstant skabes negative knidninger indeni, som slider på een.
Der hvor ingen af os trives er “midt imellem”. Men det er nok der største delen af befolkningen er.
Men alle negative følelser kommer af modstand – at vi ville ønske at noget var anderledes.
Men de negative følelser som kan komme snigende, kan man egentlig tage som en slags signaler. At der er noget man ikke helt har besluttet eller sluppet. Og at det i virkeligheden, lige der, mangler, at blive taget en beslutning.

Når een dør lukkes, åbnes een ny ja. Men det kræver at den bliver lukket helt i. Ikke kun fysisk, men med hele dit væsen og alle følelser deri, så du mærker denne her ro og lethed indeni, uden negative følelser omkring det. Det gøres ikke bare natten over, men tar tid. En proces. Ved hvert valg vi skal træffe, er der fordele og ulemper ja. Der er for og imod. Vægtskålen skal gøres op. Men der er altid konsekvenser ved en hver beslutning. Spørgsmålet er så bare, hvad der er vigtigst for DIG? Det er når du mærker en lind strøm af lethed og ro indeni.
Så hold øje med de negative følelser. Det betyder modstand, og dermed tid til at “grave” ned og se hvad det handler om. For negative følelser handler altid om dig selv. Det er dit valg. Dit liv.
Jeg har nu selv, langt om længe, truffet to bevidste valg.

2 tanker om “Har DU taget en beslutning?

  1. Kanon godt skrevet! Må jeg citere dig? Superbrugbart for mig, for mit svar er nej. Jeg har ikke truffet en beslutning. Jeg vægrer mig, for beslutningen er svær. Men i realiteten er det sværere og hårdere at stå i limbo.

    Det er altid mørkest før daggry, ik?

    Tak, søde!

    Gitte K

  2. Selvfølgelig må du det… Og Gitte, det ER en hårdt og en svær proces, for ja, det er hårdere at stå i limbo… Men hvad siger vægtskålen hvis du skulle gøre den op i dag?

Skriv en kommentar